Dagens arbejde: absolut intet!

I dag var vejret lidt ”koldere” dvs. at vi blev nød til at køre med lange ærmer og vindvest ;o). Vi startede ud i vanlig stil fra hotellet ved at trille ned af en masse trapper for at tanke noget vand ved en kilde. Derefter bevægede vi også stille og roligt op af en asfalteret bjergvej indtil vi drejede ned af formiddagens første singletrack. Inden vi drejede af kunne vi se ca. 10 gribbe som svævede rundt lige over hovederne på os… hmm gad vide hvad de ventede på?! Det var meget fedt spor, men intet i forhold til det som det ledte hen til. Forstil dig en græsplæne som hælder rimelig pænt og så at der er nogen som der har losset en masse klipper nede fra og op igennem græsset. Det resultere i et mega fedt spor, som faktisk ikke rigtig er et spor fordi det er så bredt og kan kører på mange forskellige måder. Det handler virkelig om at vælge den rigtige linje, ellers kan det hurtig gå galt. Det gjorde det heldigvis ikke, og jeg må sige at det er noget af det fedeste jeg har prøvet at køre på også fik jeg også brugt AL min vandrig på min gaffel!

Vi forsatte videre ned af bjerget af et andet lækkert singletrack hvor der blevet skruet lidt op for tempoet, for selvom at benene er lidt ristet her på tredjedagen kan man ikke lade være at lukke lidt op når sporet er så lækkert. Vi nåede så ned i bunden af dalen og efter af have krydset en mindre flod stod det så på ”funny uphill”. 3 km stigning på en hullet grusvej som er urimelig stejl, er hvad ingen af os havde løst til, men alligevel vidste vi alle sammen hvad der skulle ske. Morten lagde godt for land med en mindre hul ned til Kenneth, men med mig på hjul. Ca. halvvejs oppe, kom Kenneth dog op til os og tempoet røg yderligt i vejret. Morten måtte slippe, men jeg hang på, så nu stod på en af de uendelig battle’r mellem mig og gammelfar. Syren stod op over begge ører, men heldigvis lod Kenneth tempoet falde og jeg kunne køre sejerrigt op på toppen, men en af de få gange må jeg tilføje.

Derefter gik turen lige så stille ned af bjergvægen hvor geder og køer stod for vedligeholdelsen af det singletrack vi kørte på. Fedt at køre på et singletrack der ikke går lodret ned af for en gang skyld, selvom det nu også har sin charme ;o) Godt med sten og tornebuske til at ridse de gamle rifter op igen også var vi godt kørende. Vi ramte så derefter en grussti også begyndte det ellers at gå alvorligt ned af. Ned af i dybe regn render hvor man ikke skulle ramme meget forkert før af ens fordæk ville kravle op af siden og kaste en af. Her er et link fra sidste år filmet med mortens bar-cam: (ca. 4:00)  http://www.youtube.com/watch?v=Aw7684JD-zc

For at køre ned må man køre op. Og det gjorde vi. Op af nogle jævnt hullede grusstier indtil vi kom til den by vi holdte frokost. Efter frokost trillede vi så ud og byen og ned af endnu et lækkert singletrack hvor ens ellers så smadrede arme lige fik lidt ekstra tæsk. Men efter det stod det så på lidt mindre aggressiv kørsel. Da vi så troede at kunne hvile os lidt tog vi fejl, for da Genzi pegede op en hvid landsby og påpegede at det var Cortes var Kenneth og jeg godt klar over at vi nok ikke kom derop ved at køre på horisontal vej. Og ganske rigtig, ca. 10 min. efter stod vi ved bunden af en da de nedkørsler som vi har kørt før (kan ikke huske hvornår?!) men som er rigtig dejlig imod armene. Der skulle vi da op, og men Genzi i spidsen og med Morten lige bag sig kunne Kenneth og jeg se lige så stille på mens de trillede fra os op af. De drops som var utrolig fede ned af var nu forvandlet til trin som var ikke lige til at forcere . Også gjorde det, det heller ikke bedre af min kæde, der var så tør efter de forskellige vandløb vi have krydset, lød som om den kunne eksplodere hvert øjeblik det skulle være. Men vi fik humpet os op, hvor Morten og Genzi stod og ventede. Nu stod resten af turen så på asfalt op til Cortes af en jævnt stigende asfalt vej. Genzi lod os køre som han plejer og vi kørte i et jævnt hårdt tempo indtil at Kenneth rykkede 2/3 dele op af bjerget. Jeg skulle selvfølgelig med og jeg holdte på hjul så godt jeg kunne, men på den sidste tredjedel blev pinslerne for slemme og jeg måtte lade Kenneth køre, som velfortjent kunne tage sejren.

Turen i dag stod på en masse ting som vi også kørte sidste år (ikke fordi der gør noget overhoved) og det fedt så meget man kan mærke man har rykket sig. Den for en del mere gas (en del mere kontrolleret gas) også bliver der også mere overskud til at forvandle drop til hop og andet lækkert. Personligt synes jeg det er fedt at jeg kan ligge og presse guiden ned af )

Dagens arbejde blev til 53 km., 5:20 timer og 1760 højdemeter.

Dagens tur gik så til Ronda. Ronda er en rimelig stor by beliggende på en bjergside med 50.000 indbyggere. Men før vi kom til Ronda var der en del strabadser der skulle overstås. Vi startede løjerne på en smal vandresti langs med en kløft. Udsigten var fantastisk, men den var der ikke tid til at nyde da man skulle holde tungen lige i munden for ikke at blive en del af den! Stejle, stenede opkørsler samt godt med drop og klipper bestod det singletrack for det meste af og det var top notch! Der var også masser planter med torne som man ikke lige kunne vige for i farten, så nu hvor jeg kigger på mine arme er det ikke til at sige om jeg er blevet brun fordi min arme er dækket af rifter. Men det skal også siges at efter mig og Krogh har fyret den af på det spor er nok blevet en smule bredere for der blev taget en vej, den direkte!

Efter det lækre singletrack stod det på lidt blandet landhandel indtil vi så en snævrer serpentiner vej sno sig op af en bjergvæg. Mine bange anelser blev opfyldt da Ghenzi ganske rigtigt påpegede at det var der at vi skulle op. Så op kørte vi. Laveste gear (dvs. 26-34 i mit tilfælde) og så handlede det bare ellers om at få nok greb på den MEGET ujævne grusvej og hvis man fik greb skulle man så lige sørge for at man ikke stejlede bagover. Efter vi havde nået toppen stod det så på en rigtig fed nedkørsel. Dvs. at gammel far (Kenneth) sagde at vi bare skulle køre i forvejen og at vi nok ses om en halv time. Så slemt blev det dog ikke, men den nedkørsel var virkelig uhyggelig. Vi kørte på kanten af et bjerg og med det mener jeg med at, hvis man lige rammer forkert sten har man max. en meter til at rette cyklen på ret køl før det går direkte ned af i et godt stykke tid. Det var for det meste kun klipper vi kørte på så der var rigtig mange lækre drops og store sten som skulle forceres. Det gik ned af noget tid og min 140 mm. bagskive var også blevet dejlig varm da vi var kommet helt ned.

Efter en dejlig opkørsel og noget lækkert singletrack stod vi så på den berygtede ”road to Ronda”. Det er en rigtig dejlig lang og stejl stenvej op til byen var der selvfølgelig gik konkurrence i igen. Det stod hurtig klart at Kenneth måtte jeg opgive da han er for hurtig op af. (Hvis bare han også var så hurtig på singletrack… ;o)) Efter vi havde cruiset lidt rundt i Ronda og vi havde fået noget frokost gik turen hjem af. Vi var alle rimelig ristede, men da vi kom til singletrack’et i kløften kun Morten og jeg ikke dy os så hjerne blev sat på race-mode og vi blæste af sted.

Den sidste del af turen stod så på asfalt vej op til Cortez. IGEN skulle Kenneth og jeg battle uphill, men jeg vidste også godt af resultatet var givet på forhånd. Men for at komme med en dårlig undskyldning tror jeg også at hans Racing Ralph 2,10 ruller lidt bedre end mine Mountain King 2,4 (Men de er ellers super fede, griber mega godt og er meget stabile, kan anbefales til en hver sydlands tur uden for meget asfalt)
Lige om lidt står det så på aftensmad også skal vi vidst nok ned til cyklerne for at give dem noget kærlighed, for det behøver de!

Ronda set fra vejen

Dagens arbejde blev til 1700 højde meter og 65 km. og omkring seks timer.

I går, d. 14/3 var dagen var kommet hvor en lidt beskeden del af Team DMK skulle på træningslejer i Andalusien. Truppen består af Morten Krogh, Kenneth Vedsted og undertegnede. Kenneth tager dog hjem lidt tidligere, men til gengæld bliver Morten i hele to uger og jeg tager hjem efter en uges tid, hvilket er rigeligt, det er  tydeligt at mærke allerede efter den første dag i bjergene! Turen gik glat direkte fra København til Malaga uden noget ”technical stop” ligesom sidste år. Cyklerne kom også til tiden så det var helt perfekt. Og dog. Det hele gik åbenbart lidt for nemt, så efter en 2 timer bjergkørsel (i bil) samme aften var vejen til vores hotel i Cortez spærret. Det betød så af vi måtte vende om og kører ned igennem en meget lille bjerg-landsby hvor bil + trailer skulle op af den nok stejleste og smalleste vej jeg nogen sinde har set. Men med hjælp fra lokale beboer lykkedes det os med hvinende dæk og brændt kobling at komme op af den fuldstændige sindssyge vej. Men frem kom vi da, og da vi kom frem til hotellet stod det så på noget nat mad også var det på hovedet i seng så vi kunne være friske til i dag.

Dag 1
Dagens tur lagde hårdt ud med en rimelig vild nedkørsel fra Cortez. Den velkendte fornemmelse af tilsyrede hænder kom lige med det samme. Personligt lagde jeg mig lige så fint da vi var halvvejs nede, da vores guide syntes at vi skulle stoppe meget brat. Men ingen problemer der, der var ikke sket noget og vi kørte videre igen. Efter den dejlige nedkørsel stod det så på en MEGET lang opkørsel hvor Ghenzi (vores guide) gav os frie tøjler til at blæse op af bjerget. Kvedsted har vist stærk form på det sidste så han lagde hårdt ud med mig lige i hælende. Morten holdte tempoet lidt i ro da han snakkede noget om at han skulle holde i 2 uger, bla bla bla…

Efter noget tids kørsel kom vi til den frygtede ”fire road” fra sidste år. ”Road” er nok så meget sagt, da stien hovedsageligt består af store runde sten og ellers er uhyggelig stejl. Man skulle virkelig være fokuseret da den var utroligt teknisk. Jeg må indrømme at jeg også lige havde en balet-fod ude i ny og næ. Halvvejs nede fandt vi sektion som vi prøvede et par gange, da den ikke var lige til, men til gengæld super fed. Der blev lavet nogle flotte styrt, men vi alle sammen fik taget den til sidst.

Efter den hidsige nedkørsel gjorde vi lige et stop fordi Kvedsted havde brug for noget plaster. Det var muligvis det fedeste sted vi kunne have stoppet, fordi imens Kvedsted blev lappet sammen stod der en hest med en meget mærkelig hale og gloede på os bag en indhegning. Det er måske ikke så sjovt i sig selv, men da der så kom en gris hen til os for også at sige hej og da den derefter bliv bidt i halen af hesten knækkede filmen for os. Der foregik i vild kamp mellem en hylende gris og amputeret hest lige for øjende af os! Selv Ghenzi var imponeret Jeg sidder nu her på hotellet og bliver nød til at afslutte dagens tekst da min værelses kammerat, Krogh, gerne vil sove. Det vil jeg nu også gerne, for jeg er også pænt ristet… Der vil i løbet af de næste par dage komme flere rapportager og billeder her fra den solbeskinnede Spanien.

Dagens arbejde blev til 45 km. 1741 højdemeter 5:47 timer og 3400 kcal. for mit vedkomne.

Jeg må sige at de sidste ugers hårde træning gjorde at optimismen var i bund dagen inden finalen i Vegacuppen, i Frederiksværk. Men jeg kørte også løbet sidste år, og det var god oplevelse som jeg gerne ville gentage. Desuden gælder alt jo som træning

Vejret fejlede da heller ikke noget da jeg stod op søndag morgen. Godt pimpet med Nuex energi, fløj jeg imod Frederiksværk. Jeg startede med at køre et par omgange med Krogh’en og Kasper for at få lidt følelse med den korte, men kuperede rute. På opvarmningsomgangen stod det også hurtig klart at det ikke ville blive en let dag på kontoret. Benene føltes til gengæld ok, så det skulle nok blive sjovt…

Starten gik og ud af grusvejen vi fløj. Men da vi ramte den første lange stigning blev fårene skilt for bukkene men jeg fandt mig hurtig til rette i feltet. Jeg var overbevist om at jeg havde lagt for hårdt ud, men det vidste sig senere ikke at være tilfældet. Af samme grund holdt jeg tempoet lidt stabilt, selvom jeg kunne se gamle-Kenneth fra holdet og Jakob Lauritzen fra T-bikes rykke fra. Jeg regnede med at min dieselmotor ville hjælpe mig op til dem senere i løbet, men resultat afspejler at det ikke var tilfældet. Jeg må sige at gamle-Kenneth har fået godt fart i cyklen, det bliver spændene at se hvad det udvikler sig til senere hen på sæsonen ) Jeg havde en god rytme i cyklen og selvom mange bakker ikke er min styrke, fik jeg alligevel det bedste ud af ruten med det super jævne underlag og den lækre rute.

Jeg følte mig rigtig raaaaacing og trods at det nev lidt i benene sluttede på en ottendeplads. Gamle-Kenneth sluttede som hurtigste DMK’er på en flot femteplads og Krogh’en og Kasper sluttede på henholdsvis en 12. Og 16. Plads. Godt kørt drenge! Tak til VegaCuppen for en velafviklet afdelingen cup i løbet af vinteren.

Jeg havde besluttet at jeg ville have nogle kilometer i benene, så jeg valgte at cykel derop og hjem. Så tasken blev pakket med ekstra t-shirt, vand og energibar og afsted det gik. Jeg ankom ca. en halv time før start, så der var lige tid til at få snakket med folk og blive lidt kold inden start kl 10 )

Starten gik som altid med Jonas Pedersen (T-bikes) i front efterfuldt af Morten Laustsen (DMK), Keld Pedersen (Ride4Fun), Magnus Brinch (Ride4fun) og pøblen lige efter. Jeg lagde selv rimelig roligt ud, lagde mig på hjul af Henrik Veiergang og blev hurtigt enig med mig selv om at jeg bare skulle følge Henrik.

Da vi nåede ud på 2. omgang kom min trofaste mate, Rasmus “Bjørnen” Berg (DMK), pludselig ræsende. Han var kommet lidt sent ind fra opvarmning, så han måtte starte langt nede i feltet og arbejde sig op. Han satte tempoet lidt op og jeg besluttede at prøve at hænge på som gik fint, selvom der skulle arbejdes lidt. På 3. omgang kom vi op til THE Kenneth Vedsted (DMK), som virkede lidt træt men han hang på lidt.

Da de sidste kilometer før mål skulle tilbagelægges satte Bjørnen pludselig gang i litespeed’en (som forresten er blevet halv homocykel med Due-Ace kranksæt ) Der måtte jeg slippe og køre det sidste alene.

Det blev til en 1. plads til Jonas (who els?), 2. plads til Laustsen, Bjørnen 4′er, jeg selv 5′er og Kenneth 8′er.

Så fik vi ellers spist noget kage, drukket varm kakao og klappet lidt af lodtrækningsvinderne. Jeg fik så hurtigt en tør t-shirt på, op på cyklen igen og trillet de 25km hjem. Så det blev til 76km på mtb’en den dag )

Alt for nu! Ses til Vega’s sidste afdeling i Frederiksværk.

Kasper Overgaard

Startbox 1 til 2. start! Mange hurtige havde fundet vej til DR-byen!  Tak for lån af billede til Pixelution.dk

Så var det blevet tid til 5 afdeling af Slushcuppen. En cup jeg har nedprioriteret og i stedet kørt Vega cuppen. Men da 5 afdeling denne gang var et specielt arrangement arrangeret af DMK, ja så måtte Skoda’en jo af sted over stepperne og mod DR-byen. Sidste år til Urban Slushcup stod jeg som tilskuer men i år ville jeg selv køre og opleve stemningen fra den vinkel. Jeg kommer i god tid og når at få en sludder med Pronghorn som så mange andre er mødt op for at vise cykler og andet grej frem. Og sørme om ikke Klaus Vesterlund fra Pronghorn team’et ikke også er mødt op for at give nogle sjællændere baghjul.

Lidt over 10 stikker jeg ud på en opvarmningsrunde med Racemus aka Rasmus Berg  (Eller Bary i visse kredse) og Frederik Mørkeberg (DMK/rivette). Og ja, ligeså rene vi var inden opvarmningen, ligeså pladret til med mudder var vi da vi stod i forreste række ved startstregen! De enkelte steder der var singletrack var underlaget hårdt men med en top af blødt og vandet mudder som blev kastet til alle sider. Dét racing som Racemus ville have sagt!

Kl. 11 går starten efter Bo Vestergaard (DMK) har spyttet jysk galle ud der ikke var til at fatte. Nå, men af sted kom vi og efter en rundkørsel røg vi ud på et asfaltstykke hvor jeg uheldigvis får placeret mig i højre siden. Da tempoet går helt ned kører der alt for mange ryttere op på siden af de forreste ude i venstre side hvor der var frit. Idet jeg er lukket inde skrues tempoet op og der er ikke så meget andet for end at trampe i pedalerne.

På den efterfølgende grussti får jeg dog kørt mig og generelt ligger pulsen liiidt for højt på hele første omgang fordi jeg gerne vil op til en hurtig gruppe. Det er dog for sent og jeg kommer i stedet op til Lasse P (HMTBK) og vi ligger lidt sammen, men han falder fra efter kort tid. Dernæst får jeg kørt mig op til Peter Bech (RIVETTE) som har et mageligt tempo der ikke passer mig. Han ryger på hjul og nyder vist godt af der var en der gad og trække ham rundt )  Desværre var han vist ikke helt så frisk som jeg så ideen med at køre op til dem foran var ikke inde for rækkevidde. I stedet lå han pænt på hjul de næste omgange. På 5 og sidste omgang lukker jeg dog lidt ekstra op og så falder Peter lidt tilbage. Han var vist heller ikke så heldig med at passere omgangsryttere som jeg og det har jo desværre en bagdel, men det er gamet i motionsløb hvor vi får overhalet rigtig mange med en omgang eller to.

Da jeg kommer i mål står den glade eksformand Bo V som altid og råber op i megafonen, skønt, for det giver altid en herlig stemning ) Der er massere af tilskuere og de havde da også masser at se på, da der ved opløbet til mål var 2 hop samt en lille ”vupti” og nogle andre paller der skulle forceres. Hoppene var topfede at flyve ud over med god speed. Dog fik jeg ikke luret ”vupti’en” som eks cross-rider Simon Tarp (WEBIKE), han sprang naturligvis helt over! Sådan Simon! Fedt løb og sjovt at prøve en anderledes rute. Ja generelt et fedt arrangement klubben havde fået stavlet på benene og står hånd til hjælperne der har knoklet røven ud af bukserne både med rute, oprydning, kiosk osv! Benene var på dagen heldigvis gode og det rakte til en 9 plads hvilket jeg er tilfreds med. Var ellers godt nervøs da jeg har ligget syg og efterfølgende ikke har kunne træde 2 watt i pedalene men sådan gik det ikke og godt for det for så havde jeg sku nok sagt farvel og tak på første omgang!

Mange havde bøvl med gear, inklusiv jeg selv. Og flere punkterede fordi der var kantsten m.m der skulle forceres. Ja faktisk var jeg også flad, men heldigvis kun en siver, så det opdagede jeg først da jeg vaskede cyklen senere på aftenen. En del stod også på røven ved forhindringerne. God bedring til dem. Men ja, det er jo MTB og ikke Ludo, så der er risiko for den slags…  Men lad os håbe de alle snart er på rammen igen med godt humør.

Racemus døjede med gearproblemer og så pakkede hans elskede Conti RaceKing dæk så meget at hjulet ikke kunne dreje rundt (Træk 10% fra ;o) og Vedsted havde vist også bøvl med cykel, psyke og ben. Der var vist ikke det der ikke var galt, så begge måtte udgå. Anders Bruun udgik ligeledes. Carbooing Kåri gennemførte og har sikkert lavet tricks på hoppene med hans sublime teknik. Kåri startede i box 2 men fik kørt sig ind som nr. 40.

 Tak for denne gang og en god dag i ”skoven”..  Vi ses i næste weekend til 5 afdeling af Vega-cuppen!

//Morten Laustsen

Det havde jo været et par gode tørre dage, så jeg meldte mig til løbet. Er godt klar over at hareskoven måske er det mest mudrede spor i danmark, men tænkte det var tørret lidt op, så det kunne køres bare nongenlunde hurtigt, men fredag nat tror jeg nisserne havde bestemt sig for at total gennemvæde det røde spor på S-togssiden.

Tak til Pixelution for lån af billede

Det var sindsygt mudret derude, og man havde selvfølgelig valgt at tage de mest mudret stykker med. Selv der hvor der har været sporarbejde havde man valgt at gå uden om. Fedt!

Starten gik, vi blev skudt afsted med 30 sek imellem os, Jeg fik trods alt hentet et par stykker ret hurtigt efter min start, og ville bare prøve at finde en rytme. men allerede på min første omgang var jeg nede et par gange, og kæden blev ved med at sætte sig fast mellem den store klinge og og den arm der går ud til bagskifteren. Et par gange var jeg os på vej ud over styret, når jeg ville forcere de mudderhuller jeg normalt ikke gider at køre. Der er heller ikke så meget ved det når bremseskiven forsvinder! Vi skulle køre 3 omgange af 10,2 km, og først efter 3. omgang fandt jeg en nogenlunde linie og kørte omgangen 1 minut hurtiger end foregående omgang. Efter 48 min var det slut, og kun en enkelt rytter kom forbi. Det var vist et nyt IC4 tog iform af Allan Carlsen, der kom forbi. Det gik sindsygt stærkt, og jeg følte mig som en der lige  var fyldt 100 år. Han tog vindertiden i 39 min og derefter kom Jonas P og Jacob Lauritsen i henholdsvis 40 og 44 min. Jeg selv blev 5 og foran mig,kom en Haretri rytter desværre.

Men selvom det koster et par nye skoovertræk, de blev nærmest revet midt over ved et styrt, og et par nye dejlige inderbukser. 2 store huller efter et møde med en stor gren, var det alligevel sjovt at være med. Der var ihvertfald stor udfordring til teknikken, og den er jeg jo ekspert i

Der desværre ikke rigtig kommet nogen billeder frem endnu, men hvis de kommer tilføjer jeg dem lige senere ved lejlighed.

Kvedested

Som skrevet ville der komme en update vol. 2. Den kommer her. Som overskriften siger arbejder vi på en ny side. Kasper Nielsen er sat på sagen og i løbet af de næste 3-4 uger burde der være spændende nyt at læse, vel og mærke på vores nye site; www.teamdmk.dk

På den nye side vil du kunne finde rytterportrætter – updatet naturligvis, kalender, billeder m.m. Kig forbi midt-januar…..

Som det kunne læses i løbsberetningen fra 3 afd. af Vegacuppen har tidligere DMK elite, nu Team DMK, rytter Magnus Brinch Larsen, valgt at køre for motionsholdet ride4fun til Dustcup og andre motionsløb, hvilket betyder han ikke længere er en del af Team DMK. Magnus har ydet en stor indsat for elitearbejdet med bl.a sponsoransøgninger m.m og altid bidraget med godt humør. Team DMK takker for denne gang, det har været en fornøjelse at have dig på holdet Magnus. Vi er alligevel så heldige at han ikke stikker helt af idet han stadig er DMK’er og skal køre DCU løb i det blå tøj. Magnus har også luftet at han naturligvis stadig kommer til fællestræning tirsdag og torsdag med os andre når den tid nærmer sig. Og så har vi glæden af ham når vi skal ud til løb ;o) Ses på sporet…. når du bliver lappet… for 2. gang )

I år har vi haft glæde af Rune Larsen fra Aimhigh til vores fællestræninger. Fællestræningerne har ofte været ekstra godt besøgt de dage hvor han har stukket hovedet forbi. Og med god grund. Rune har som tidligere MTB landstræner godt indblik i hvordan træning skal sammensættes og hvilke ting man skal tænke på når man træner. Nu vil jeg ikke røbe  for mange detaljer, men i stedet sige at vi også samarbejder med Rune i 2009. Datoerne for hvornår han dukker op til træning vil være at se i kalenderen på den nye hjemmeside. Så er du jævnlig deltager til tirsdag/torsdags fællestræningerne har du allerede noget at glæde dig til nu. Sæt kryds i kalenderen så snart datoerne er online.

Til sidst ønsker Team DMK alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår )  Vi håber at se rigtig mange til fællestræning i det nye år. Og husk, man behøver ikke at være nr. 1. 2. eller 53 for at deltage. Alle DMK medlemmer er velkommen. Men pas på, du vil blive bidt af det. 

Vi ses på sporet…

Team DMK

//Morten Laustsen

Så blev det tid til 3 afd. af Dworak… Øhh, Vega vintercuppen! Dagens afdeling skulle køres i den altid fede skov i Ganløse edeg. En skov Rasmus og jeg besøger i ny og næ om sommeren når vi tager de lidt længere ture på knopdækkene. Fedt nok at køre på spor man kender, men aknej. En halv hård uge havde slagtet mine ben en smule og en koncentration som en 5-årig med adhd gjorde løbet til noget der bare skulle overståes. Heldigvis kørte tidligere DMK elite medlem, Magnus Larsen som en kat med gummiarme så vi var i samme båd. Jens Halling, Webike, manglede ligeledes støttehjul (Og ikke mindste teknik til at køre op ad skråninger som knapt kunne kaldes bakker!), så det har været en sand fornøjelse for Jacob Lauritzen, T-bikes, at se os fjumre i dag gang på gang )

Nå, men hvis vi starter fra, øh, ja starten. Jeg ankom i god tid og fik varmet op i 45 min. Og da træningsprogrammet sagde 2 timer passede det helt fint. Starten gik ud af en ca. 1,5km grusvej og jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne give den fuld gas fra start og køre mig helt i sænk. Så gas fik den, og jeg førte an ud af grusvejen. Hurtige Jonas P, T-bikes, og Simon Tarp, Webike sneg sig ind foran inden vi ramte det første stykke singletrack og så var de ellers kørt. Jeg lå længe med Jens og Magnus og skiftede til at tage føringer, dog førte jeg alligevel mest an. På et tidspunkt hører jeg at Rasmus Berg har kørte sig op til os, men det er ikke længe han sidder med. Lauritzen og Frederik Kjeldsen, T-bikes kommer også op til os, men det er kun Laurtizsen som kører af sted med Magnus og jeg på slæb. Frederik ser vi ikke mere til.

På sidste omgang ligger jeg som 3 mand med Magnus og Jacob foran og vi har i et stykke tid overhalet rigtig mange omgangskører. På et længere stykke med tekniske passager passerer Magnus og Jacob en omgangskører og idet jeg skal med laver han en fejl og venter. Sur røv, men det er gamet i et motionsløb. Jeg ser de kører væk og jeg gasser helt ned op mod målstregen nogle få kilometer længere fremme. Jeg tager til takke med 5 pladsen i dagens afdeling hvor tingene bare ikke kørte, andet end min nye Pronghorn kværn. Kasper berettet efter løbet, at han ligeledes havde haft skod-ben og gassede gevaldigt ned efter 2 omgange. Således kørte han sig ind som nr 17. En placering som absolut ikke afspejler Kaspers potentiale. Hans tudefjæs må vi have rettet op på i løbet af vinteren så han kan bide smerten i sig, også på en dårlig dag ) Race-mus Bery aka Rasmus Berg kørte sig ind på en 8 plads 2 sekunder efter Kenneth Vedsted. Godt kørt drenge.

Næste afdeling af Vega vintercuppen finder sted i Tisvilde søndag d. 11/1. Vi ses på sporet…Tak til Bo Skakke for lån af billeder!

//Morten Laustsen