Skrevet af Rasmus
I dag var vejret lidt ”koldere” dvs. at vi blev nød til at køre med lange ærmer og vindvest ;o). Vi startede ud i vanlig stil fra hotellet ved at trille ned af en masse trapper for at tanke noget vand ved en kilde. Derefter bevægede vi også stille og roligt op af en asfalteret bjergvej indtil vi drejede ned af formiddagens første singletrack. Inden vi drejede af kunne vi se ca. 10 gribbe som svævede rundt lige over hovederne på os… hmm gad vide hvad de ventede på?! Det var meget fedt spor, men intet i forhold til det som det ledte hen til. Forstil dig en græsplæne som hælder rimelig pænt og så at der er nogen som der har losset en masse klipper nede fra og op igennem græsset. Det resultere i et mega fedt spor, som faktisk ikke rigtig er et spor fordi det er så bredt og kan kører på mange forskellige måder. Det handler virkelig om at vælge den rigtige linje, ellers kan det hurtig gå galt. Det gjorde det heldigvis ikke, og jeg må sige at det er noget af det fedeste jeg har prøvet at køre på også fik jeg også brugt AL min vandrig på min gaffel!
Vi forsatte videre ned af bjerget af et andet lækkert singletrack hvor der blevet skruet lidt op for tempoet, for selvom at benene er lidt ristet her på tredjedagen kan man ikke lade være at lukke lidt op når sporet er så lækkert. Vi nåede så ned i bunden af dalen og efter af have krydset en mindre flod stod det så på ”funny uphill”. 3 km stigning på en hullet grusvej som er urimelig stejl, er hvad ingen af os havde løst til, men alligevel vidste vi alle sammen hvad der skulle ske. Morten lagde godt for land med en mindre hul ned til Kenneth, men med mig på hjul. Ca. halvvejs oppe, kom Kenneth dog op til os og tempoet røg yderligt i vejret. Morten måtte slippe, men jeg hang på, så nu stod på en af de uendelig battle’r mellem mig og gammelfar. Syren stod op over begge ører, men heldigvis lod Kenneth tempoet falde og jeg kunne køre sejerrigt op på toppen, men en af de få gange må jeg tilføje.
Derefter gik turen lige så stille ned af bjergvægen hvor geder og køer stod for vedligeholdelsen af det singletrack vi kørte på. Fedt at køre på et singletrack der ikke går lodret ned af for en gang skyld, selvom det nu også har sin charme ;o) Godt med sten og tornebuske til at ridse de gamle rifter op igen også var vi godt kørende. Vi ramte så derefter en grussti også begyndte det ellers at gå alvorligt ned af. Ned af i dybe regn render hvor man ikke skulle ramme meget forkert før af ens fordæk ville kravle op af siden og kaste en af. Her er et link fra sidste år filmet med mortens bar-cam: (ca. 4:00) http://www.youtube.com/watch?v=Aw7684JD-zc
For at køre ned må man køre op. Og det gjorde vi. Op af nogle jævnt hullede grusstier indtil vi kom til den by vi holdte frokost. Efter frokost trillede vi så ud og byen og ned af endnu et lækkert singletrack hvor ens ellers så smadrede arme lige fik lidt ekstra tæsk. Men efter det stod det så på lidt mindre aggressiv kørsel. Da vi så troede at kunne hvile os lidt tog vi fejl, for da Genzi pegede op en hvid landsby og påpegede at det var Cortes var Kenneth og jeg godt klar over at vi nok ikke kom derop ved at køre på horisontal vej. Og ganske rigtig, ca. 10 min. efter stod vi ved bunden af en da de nedkørsler som vi har kørt før (kan ikke huske hvornår?!) men som er rigtig dejlig imod armene. Der skulle vi da op, og men Genzi i spidsen og med Morten lige bag sig kunne Kenneth og jeg se lige så stille på mens de trillede fra os op af. De drops som var utrolig fede ned af var nu forvandlet til trin som var ikke lige til at forcere . Også gjorde det, det heller ikke bedre af min kæde, der var så tør efter de forskellige vandløb vi have krydset, lød som om den kunne eksplodere hvert øjeblik det skulle være. Men vi fik humpet os op, hvor Morten og Genzi stod og ventede. Nu stod resten af turen så på asfalt op til Cortes af en jævnt stigende asfalt vej. Genzi lod os køre som han plejer og vi kørte i et jævnt hårdt tempo indtil at Kenneth rykkede 2/3 dele op af bjerget. Jeg skulle selvfølgelig med og jeg holdte på hjul så godt jeg kunne, men på den sidste tredjedel blev pinslerne for slemme og jeg måtte lade Kenneth køre, som velfortjent kunne tage sejren.
Turen i dag stod på en masse ting som vi også kørte sidste år (ikke fordi der gør noget overhoved) og det fedt så meget man kan mærke man har rykket sig. Den for en del mere gas (en del mere kontrolleret gas) også bliver der også mere overskud til at forvandle drop til hop og andet lækkert. Personligt synes jeg det er fedt at jeg kan ligge og presse guiden ned af 
)
Dagens arbejde blev til 53 km., 5:20 timer og 1760 højdemeter.
