Det var med en smule frygt i kroppen, jeg stod op og gjorde mig klar til turen mod Vejle. Løbsarrangørerne havde lovet en rigtig hård rute, med en rigtig ubehagelig nedkørsel. Og de havde ret…!
Havde aftalt at mødes med Magnus om morgenen. Han er endelig ved at blive klar efter en lang knæskade, og glædede sig til at køre lidt ræs. Vi skulle osse ha’ haft Morten Krogh og Henrik Veiergang med, men morten var blevet syg, og Henrik blev hjemme for at tilgodese familien. Og sædvanen tro skulle vi mødes med vores kære “bonderøve” fra Frederikssund, Morten Lausten, Rasmus Berg og Kasper Nielsen derovre.
Magnus og jeg kom i rigtig god tid derover, det er rart man ikke skal stresse rundt når vi lander. Efter vi havde fået nr, skiftet tøj og sat cykel op, var vi klar til en tur rundt på ruten. Jeg var rigtig spændt. Og ret hurtigt kom nedkørslen jeg frygtede. Det er en gammel skihopbakke, hvor der er kommet et snørklet spor indimellem store og små træer, fandme fedt. Du kan ikke se bunden når du vælter med en hvis portion fart ud over kanten på nedkørslen, du må bare håbe du rammer den rette linie. Videre rundt bragte os til nogle opkørsler som ligesågodt kunne være opstigningen til Himlen. Virkelig lange og virkelig stejle, krydret med noget spor langs en stejl side, som man absolut ikke skulle køre ud over. Vi kørte osse over en forholdsvis bred å, det er meget skægt, det var ligesom at køre i floderne i udlandet.
Billed lånt af Jacob Madsen fra vejle Mtb
Nå, starten skulle til at gå, og var spændt på hvad dagen skulle bringe af resultater. Jeg selv startede i B-klassen, og med en sejr var jeg sikker på oprykning til A-klassen. Men der var nogle stykker jeg ikke havde set før, og kendte dermed ikke deres niveau. Min plan var bare at holde mig så tæt som muligt af det bagerest A-felt, og se hvor det rakte henad. Starten blev så igen dårlig for mit vedkommende, og kunne bare se til at de fleste trak fra mig. Måtte så prøve at hænge ved op ad en rigtig lang grusvejsbakke, der gjorde ondt. Vi skulle køre henholdsvis 5, 6 og 7 omgange, hvor A kører 7. Ruten var ikke så lang, og det var faktisk fedt, for der var ikke langt mellem rytteren og det gjorde det osse mere venligt for tilskuerne at komme rundt på ruten, plus vi ikke skulle køre i så lang tid. 1. omgang brugte jeg på lige at finde mig selv på ruten, og stille og roligt begyndte jeg at hente ind på min klasse. Ved fjerde omgang lå jeg og kæmpede med en ÅMK rytter, vidste vi var kommet op i toppen af klassen. Han gik forbi mig for at lægge pres på mig, en ting var dog sikkert, skulle ikke slippe hans hjul. Men trætheden var dog osse ved at melde sig, hvordan havde han det? Besluttede mig for at blive på hans hjul så lang tid som muligt, så var det op til ham hvis han ville have mig væk. Der kom dog ikke flere ryk, og jeg besluttede at jeg ville lægge op til et spurtopgør mod mål, ad den lange bakke vi startede op af. Han lagde ud på starten af stigningen, men jeg kunne heldigvis stadig holde hans hjul, og med lidt overskud i benene lykkedes det at gå forbi, og kunne høre han faldt fra. Og heldigvis, for det gjorde bare ondt at træde til sidst. Så var det bare hvad nr jeg var blevet. Troede jeg var blevet 1′er, men igen blev det desværre til en andenplads, 10 point fra direkte opryk til A. Bittert! Magnus kæmpede rigtig flot i A, men udgik efter 4. omgang for at spare sit knæ. Han var ellers meget godt med. Morten Laustsen kæmpede ligeledes rigtig flot i A, med gode omgangstider og landede fortjent i den bedre halvdel deri. Rasmus fik en flot 3.plads i Junior, han kan bare det der. Kasper fightede sig til en femteplads, på en vistnok ikke helt så god dag.
Alt i alt en super dag på en rute der var så helvedes hård, men osse så mega lækker at køre på. Det var super Vejle!
Kenneth
